En strid om frikadeller

Dette indlæg er finansieret indlæg og indeholder promoverede hjemmesidehenvisninger.

Hvem skulle have troet, at noget så dansk som frikadeller kan skabe så meget splid, når de egentlig skulle være til for at samle folket.

Frikadellen i sig selv har ikke gjort så meget. Den har mere eller mindre ikke forandret sig gennem rigtig mange år for ikke at sige årtier.

Og det er måske den manglende udvikling, som har medført, at folk er begyndt at se skævt til den i nyere tid på forskellige måder.

En af de mindre områder er selvfølgelig, hvordan man vælger at tilberede ens frikadeller. Nogle kan lide dem store, andre små, nogle vil have løg i, og ligeledes ønsker nogle personer flere krydderier i.

Men den strid er af den hyggelige, kan man sige, hvor der er tale om interne uoverensstemmelser omkring, hvordan og hvorledes man foretrækker at lave frikadeller og eventuelt, hvad de skal indtages sammen med af andet mad.

I nyere tid har veganere set sig sure over, at denne nationale spise ikke er for dem, så de har lavet deres egne baseret på plantefars.
Dette har fået kødspiserne op i det røde felt, da man her går over stregen, ifølge dem, med, hvordan man kan tillade sig at tilberede og lave frikadeller. Dette er selvsagt – atter: ifølge dem – ikke rigtige frikadeller.

For nogle år tilbage så vi også, at der blev lavet en semi-national afstemning om, hvad der var landets nationalret her i Danmark. Her vandt stegt flæsk med persillesovs over blandt andet frikadeller.

Dette kunne ikke være rigtigt, mente flere frikadelle-entusiaster, men sådan forblev valget.

Man har også set, at det er blevet forbudt i visse institutioner at servere kernedanske frikadeller, fordi de netop indeholder svinekød i de fleste tilfælde, hvorfor man på den måde udelukker mange muslimske ansatte, da de ikke må spise svinekød ifølge deres religiøse opfattelse.

Det er imponerende, hvor meget splid noget så harmløst som en frikadelle kan skabe.

Anders Lundtang Hansen